Tekster

Jeg skriver alt fra artikler og content til bøger og brochurer i mange  genrer og med forskellig ‘lyd’ afhængigt af behov og afsender og kan levere et twist, som gør din tekst lige lidt anderledes uanset medie.

Det er blevet til meget forskelligt i årenes løb – artikler, kronikker, anmeldelser,  virksomhedsprofiler, EU-rapporter, reklametekster, websider, SoMe opslag, portrætter, manualer, lærebøger, rapporter, digte, engelske short stories, håndbøger fra middelalder-reenactment til digital billedbehandling, tv-koncepter, filmmanuskripter, by- og museumsquizzer m.v.

Du kan få tekster fra grunden eller ‘halvfabrikata’,  og jeg kan f.eks. sætte dem på hjemmesiden for dig, hvad enten det er via WordPress eller et andet CMS-system. Eller måske lave en landingpage til dig, hvis du starter helt forfra.

Hvis du har et halvfærdigt projekt, som ligger i skuffen, giv lyd fra dig – måske jeg kan gøre det færdigt.

Jeg kører gerne ud til interviews eller dækker begivenheder, inkl. fotos, som jeg har gjort det for både Folketidende, Sjællandske Medier og Fritidsnyt, eller skrive på basis af råmateriale som f.eks. lydoptagelser eller video.

Som udgangspunkt kører jeg kun til opgaver og møder på Lolland-Falster og  Sydsjælland. Andet klares på telefon, mail eller web.

Jeg skriver også gerne artikler, kronikker, bøger eller researcher, hvor der f.eks. skal bruges materiale, som ikke er tilgængeligt elektronisk.

Jeg bruger ikke AI til tekster med mindre det eksplicit er aftalt til f.eks. dataindsamling. Jeg skriver selv mine tekster.

Du kan levere grundmateriale som tryk, maskinskrevet, håndskrift inkl. skråskrift, gotisk skrift på dansk, svensk, norsk eller engelsk og få tekster på dansk og engelsk.

Du kan læse mange af mine tekster på anduin.dk.

Af kunder kan nævnes bl.a. Bjælkebyg, Business Lolland-Falster, Danmarks Netskole, EDC Maribo, Folketidende, Guldborgsund kommune, Hotel Maribo Søpark, KultKIT, Landdistrikt Lolland, MULD, Museum Lolland-Falster, Næstvedarkiverne, Restaurant The Cottage, Sjællandske Medier, Sydfalster Erhvervs- og Turistforening, Sæby Fiskeindustri…

Memoirer, mindebøger, profilbøger

Har du en historie, du gerne vil fortælle, men at skrive er ikke din spidskompetence? Lad mig gøre det for dig. Fra kilder, interviews, optagelser… og tilpasset det medie, du har tænkt. Nogle ting gør sig på en hjemmeside – nogle i en bog. Og bøger behøver ikke være 200+ sider.

 

Send mig en mail på  web @ xperimedia.dk eller ring 42 40 13 60, hvis du vil vide mere.

Standard timepris 835,- + moms.

XperiMedia
error: Content is protected !!